Strålegård, areal til ophold i fri luft for isolerede fanger, udviklet i 1800-t.s celle- eller ensomhedsfængsel. Gårdene er udført som et hjul, hvor egerne er mure, kransen et jerngitter, der giver mulighed for udsyn, og navet en lille bygning, hvor fængselspersonalet kan overvåge samtlige indsatte på gårdtur. Strålegårde findes i ældre arresthuse, men bliver ofte erstattet af større, kvadratiske gårde. Se også fængsel.