storgopler

Brandmand. Rød brandmand (Cyanea capillata) opskyllet i strandkanten.

.

Kompasgople (Chrysaora hyocella) opskyllet på stranden mellem Vedersø Klit og Græm Strand den 3. august 2011.

.

Storgopler. Den 20-30 cm store kompasgople (Chrysaora hysoscella) kan optræde ved den jyske vestkyst.

.

Lungegople (Rhizostoma pulmo) ilanddrevet ved Toftum Bjerge, Venø Bugt i Limfjorden, november 2008 (længde 50 cm, diameter 30 cm. Lungegoplen kan blive op til 60 cm i diameter. Skiven er bruskagtig, blålig, violet i randen og stærkt hvælvet, uden tentakler. Lungegoplen lever af zooplankton, som pumpes gennem de 8 lange, stive mundarmes mange kanaler, og derfra videre til maven. Den forekommer i Nordsøen, Skagerrak og nordlige Kattegat i sensommeren. Det er ikke ualmindeligt, at sådanne gopler om efteråret kommer ind i Limfjorden via Thyborøn Kanal. Foto: Lise Eriksen.

.

Alm. vandmand (øregople, Aurelia aurita) kan blive op til 30 cm i diameter. Klokken har en kraftig muskulatur, som ved kontraktion skaber en jetstrøm, der driver medusen fremad. Vandmanden har nældeceller, der dog ikke kan gennembore menneskets hud, og den lever hovedsageligt af zooplankton (vandlopper, hjuldyr, svømmende bunddyrlarver), men også fiskelarver indgår i menuen. Fangstmekanismen er ikke kendt i detaljer; men menes hovedsageligt at bestå i at tentaklerne under klokkens tilbageslag filtrerer vandet for byttedyr (se figuren til højre). En lille vandmand med en klokkediameter på kun 4 cm kan filtrere 5-6 liter vand i timen , mens en stor vandmand på 20 cm filtrerer omkring 150 liter vand i timen.

.

Lungegople (Rhizostoma octopus) opskyllet på stranden nord for Glyngøre, Limfjorden, hvor der den 15. oktober 2011 var talrige store (30-40 cm) ilanddrevne lungegopler på en 2 km lang kyststrækning (et sygesikringskort er brugt som målestok). Lungegoplerne er kommet ind i Limfjorden fra Nordsøen via Thyborøn Kanal i forbindelse med en storm fra vest en måneds tid tidligere.

.

Storgopler, Scyphozoa, klasse af polypdyr, som omfatter 160 marine arter. Klokken (goplen) varierer fra tallerken- til halvkugleformet med lappet rand og en kraftig, fast gelé. Mellem en del af randens lapper sidder et sammensat sanseorgan, som omfatter en lysfølsom øjeplet, et ligevægtsorgan og kemiske sanseceller. Tentaklerne sidder på klokkeranden eller trukket ind på klokkens underside. Mavehulen, som ved sammenvoksninger er opdelt i en central mave og et antal radiære rum, optager en stor del af klokkens indre. Kønsorganerne dannes på den centrale maves vægge. Se også gopler og polypdyr.

Ordenen Coronatae er dybhavsformer med kraftige rødbrune eller violette farver, specielt i mavens epithel. De almindeligste arter i Nordatlanten er den tallerkenformede, indtil 15 cm store Atolla wyvillei og den spidst hueformede, indtil 20 cm høje Periphylla periphylla. Begge findes på dybder mellem 500 og 1500 m.

Ordenen Semaeostomeae rummer de almindeligste danske storgopler. Den 10 cm store gullige eller rosa Pelagia noctiluca og den indtil 20-30 cm store kompasgople, Chrysaora hysoscella, med 16 V-formede, brune tegninger på klokken kommer især om efteråret ind til den jyske vestkyst. Den kosmopolitiske hvide vandmand, Aurelia aurita, er udbredt langt ind i Østersøen, hvor den voksne vandmand kan findes ved en saltholdighed på ned til 3‰. De udviklede kønsorganer kan ses som fire øre- eller hesteskoformede, lysviolette masser på mavevæggen, deraf navnet øregoplen. Når de befrugtede æg gydes, samles de i lommer på hunnens fire mundarme, som bliver lyserødt grynede af larverne, der forbliver i lommerne, mens de udvikles. Den røde brandmand, Cyanea capillata, lever i et bælte om Nordpolen, mens den nære slægtning den blå brandmand, Cyanea lamarckii, kun findes omkring De Britiske Øer, i Nordsøen og det nordlige Kattegat. Kompasgoplen, Chrysaora hysoscella, findes i Nordsøen, Skagerrak og nordlige Kattegat. Klokken er op til 20 cm i diameter med talrige brune V-formede figurer, lange tentakler og store rødlige mundarme.

Ordenen Rhizostomeae, lungegoplerne, hvis mundarme er vokset sammen, så mundåbningen er opdelt i et stort antal porer, er for størstedelen tropiske arter. Lungegoplen, Rhizostoma octopus, er en sydlig art, som når op i Nordsøen, hvor den indtil 60 cm store gople med lyseblå, meget fast gelé kan træffes ved den jyske vestkyst.

Ordenen Stauromedusae, bægergoplerne, som med en hæfteskive øverst på klokken sidder fasthæftet på tangplanter, er i Danmark repræsenteret med tre arter, der lever på lavt vand i Kattegat.

Cubomeduserne (hvepsemeduserne), som tidligere regnedes til storgoplerne, danner i dag deres egen klasse, Cubozoa. De kasseformede gopler med tentaklerne samlet i fire håndformede grupper er udbredt i tropiske farvande. De brænder alle meget kraftigt, og en af dem, den glasklare Chironex fleckeri fra Australien, kan i alvorlige tilfælde dræbe et menneske på få minutter. Se også smågopler.

Fossile storgopler

Gruppen conularier (Conulariida) kendes fra Mellem Kambrium til Trias (ca. 518-206 mio. år før nu). Disse storgoplers skelet var af calciumfosfat og formet som slanke, firkantede pyramider, der kunne blive op til 20 cm høje. Indvendig var mange af arterne forsynet med fire skillevægge (septre), og deres opbygning kan minde om den, man finder hos polypper af visse polypdyr; deres sande systematiske placering må dog betragtes som uafklaret.

media("http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/63608/=26917139.wmv")

media("http://www.denstoredanske.dk/@api/deki/files/63140/=26916801.wmv")

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig