store bededag

Store bededag, en særlig dansk helligdag, fastsat til den fjerde fredag efter påskedag. Den blev lovfæstet i 1686 med baggrund i ældre traditioner, nemlig ugentlige fastedage på onsdage og fredage, tilbagevendende årlige bededage om foråret og ekstraordinære bededage, der i 1500- og 1600-t. blev holdt over flere dage i Danmark og Norge ved truende situationer. Den udbredte opfattelse, at det var Struensee, der indførte store bededag som erstatning for en række helligdage, han fik afskaffet i 1770, er således forkert. Initiativtager til den kgl. forordning i 1686 var Sjællands biskop, Hans Bagger.

Storebededags-skikke

Bededagen skulle indvarsles aftenen før, hvor der skulle ringes med kirkeklokkerne. At gå på volden (Christianshavns Vold) for at høre klokkerne er en københavnertradition, der kan føres tilbage til 1747, da Vor Frue Kirke fik et nyt klokkespil. Ifølge loven skulle al handel, arbejde m.m. da være forbudt. Bagerne fandt derfor på at bage nogle hvedeknopper, som kunne varmes og spises dagen efter. Efterhånden blev det almindeligt at spise de varme hveder storebededagsaften i hele landet. I 1900-t. har københavnerne spadseret på Langelinie, Christianshavn eller især Kastellet, hvor også studenterne samledes. Traditionen vedligeholdes stadig til en vis grad.

Store bededag i Tyskland

Store bededag i Tyskland (Buß- und Bettag) var en helligdag i slutningen af november inden for den evangeliske kirke. Den blev afskaffet som fridag i 1994. En af begrundelserne var, at der nu var kommet den tyske genforeningsdag (Tag der deutschen Einheit) den 3. oktober som officiel fridag i anledning af de to Tysklandes genforening i 1990.

Se også helligdag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig