Stokkedans, fællesbetegnelse for vidt forskellige gruppe-, par- og solodanse for mænd, hvori anvendes stokke eller økser. Stokkedanse tilhører den europæiske hyrdekultur og har overlevet i Karpaterne (Slovakiet, Polen, Ukraine, Ungarn, Rumænien). Indtil begyndelsen af 1900-t. var de udbredt i det meste af Europa. Se også morris dance, moresca og sværddans.