Stoa, (gr. 'søjlegang'), i antikkens græske arkitektur en lang, rektangulær bygning, hvor den ene langmur er erstattet af søjler. En stoa kunne bestå af flere fløje og have en eller to etager, være dobbeltskibet eller have rum langs bagmuren. Den tjente som beskyttelse mod vejret eller til udstilling af votivgaver. Stoaer kendes fra 600-t. f.Kr. og kulminerede både i popularitet og størrelse i hellenistisk tid. Adskillige typer findes på Agora i Athen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.