Et stjerneskud er et lysende spor af luft og gas aftegnet på himlen. Fænomenet opstår, når en meteor trænger ind i Jordens atmosfære. Hvert år er der også årligt tilbagevendende stjerneskudssværme, hvor man under gunstige forhold kan se mange stjerneskud.
stjerneskud (astronomisk begreb)
Hvad er et stjerneskud?
Når en meteor møder Jordens atmosfære, udvikles der gnidningsvarme, og i ca. 90 kilometers højde begynder den at lyse. Dette lys opstår, fordi gnidningsvarmen forårsager fordampning og ionisering af de ydre dele af meteoren. Herved fremtræder meteorbanen som et lysende spor, der varer i op til 10 sekunder.
Når meteorens overflade er afkølet, holder den op med at lyse. Hvis der stadig er noget af meteoren tilbage, vil den efter 20-200 sekunder ramme jordoverfladen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.