Stjerneløv er en slægt af thalløse levermosser (dvs. med thallus). Der kendes ca. 200 arter, som er udbredt i det meste af verden. I Danmark findes syv arter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Riccia
Slægten har indsænkede sporehuse og mangler elatérer. De fleste arter forekommer i åbent land som små rosetter, hvor løvets luftkamre er erstattet af lodrette, tætstillede celletråde. Svømmende stjerneløv (Riccia fluitans) vokser hovedsagelig som en vandplante, der flyder frit i vandoverfladen; den er forsynet med luftkamre.
Svømmende stjerneløv dyrkes ofte som akvarieplante.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.