Stipulatio var i romerretten et kontraktforhold, der indgås, ved at parterne mundtligt med brug af bestemte formler forpligter sig over for hinanden. Senere er ordet anvendt om kontraktlige forpligtelser i almindelighed.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet stipulatio er latin for '(retlig) forespørgsel', afledning af stipulari 'kræve løfte af'.
- Også kendt som
-
verbalkontrakt
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.