Stinkkirtler, sækformede organer placeret i nærheden af gattet (analkirtlerne) hos alle rovdyr. De udskiller et sekret, som er specielt ildelugtende hos mårfamilien og desmerdyr.

Sekretet tjener primært til kommunikation individerne imellem, fx i parringssammenhæng og ved territoriemarkering. Hos visse arter fungerer sekretet også som en forsvarsmekanisme, fx kan stinkdyret sende en 2-3 m lang, meget ildelugtende stråle mod en angriber. Ræven har stinkkirtlen, kaldet violkirtlen, anbragt på halens overside.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig