Stilkaks, Brachypodium, slægt i græsfamilien med ca. 25 arter, fortrinsvis udbredt i tempererede egne. I Danmark forekommer skovstilkaks (Brachypodium sylvaticum), der er ret almindelig i muldrig skov, og i tørre krat og på skrænter bakkestilkaks (B. pinnatum), som er mere sjælden. Akset består af flerblomstrede småaks, hvoraf de nedre er kortstilkede.