stigmatisering (religiøst begreb)

Artikelstart

Stigmatisering er det sjældne fænomen, at der på en person fremkommer stigmata, dvs. sår af samme art som dem, Jesus fik på korset: naglehuller i hænder og fødder, lansestik i siden, mærker efter en tornekrone osv.

Sårene bløder, men ændrer sig ikke, heller ikke ved lægelig behandling. Nogle få hundrede tilfælde er kendt, alle blandt fromme personer inden for den romersk-katolske kirke; det ældste kendte tilfælde er Frans af Assisi i 1224, i 1900-tallet fx Pater Pio. Fænomenet udlægges undertiden som mirakel, men forklares fra videnskabelig side ofte som udslag af selvsuggestion (se suggestion).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig