stenpikker

Stenpikker.

.

Stenpikker.

.

Stenpikker.

.

Artikelstart

Stenpikker, Oenanthe oenanthe, digesmutte, jordsanger (15-16 cm) udbredt i arktiske og tempererede områder fra det nordøstlige Canada og Grønland over Europa til Beringshavet og Alaska; overvintringen sker i Afrika. I Danmark er den en ikke særlig talrig ynglefugl og en almindelig trækgæst. Stenpikkeren kræver åbent, stenet terræn, som den her i landet bl.a. kan finde ved kyster, i grusgrave og opfyldningsområder og visse steder ved stendiger i agerlandet.

Flere andre stenpikkerarter forekommer som sjældne gæster: isabellastenpikker (O. isabellina; Lilleasien, Kaukasus, Centralasien), nonnestenpikker (O. pleschanka; Sydrusland og store dele af Asien), middelhavsstenpikker (O. hispanica; Sydeuropa) og ørkenstenpikker ( O. deserti; Nordafrika, Mellemøsten, Centralasien). Se også jordsangere.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig