stemme (i tale eller sang)

En stemme er lydbølger, der hos mennesket frembringes ved stemmelæbernes svingninger i strubehovedet. Pga. musklernes form og slimhinderne er svingningerne komplekse, således at der dannes en klang med en grundtone og en række overtoner. Svingningshastigheden eller frekvensen bestemmer grundtonen og dermed den tonehøjde, der høres. Frekvensen måles i hertz (Hz), dvs. svingninger pr. sekund. Dyrestemmer og -lyde dannes med højst forskelligartede lydorganer.

Stemmelæberne er længst og tykkest hos voksne mænd, lidt kortere og tyndere hos kvinder og kortest og tyndest hos små børn. Variationsområdet for mænds talestemmer ligger normalt i intervallet 60-200 Hz, for kvinders 120-350 Hz og for barnestemmer endnu højere. Den gennemsnitlige grundtone falder gennem barneårene og holder sig hos voksne ret konstant indtil alderdommen. Den individuelle variation mellem talens højere og lavere toner skyldes især ændringer i stemmelæbernes ydre og indre spænding, idet øget spænding giver øget tonehøjde. Denne variation udnyttes sprogligt i ordtoner og intonation.

Stemmens styrke varierer med luftstrømmen fra lungerne, som bestemmes af åndedrætsmuskulaturens aktivitet. Hvis stemmelæberne ikke lukker helt til i løbet af hver svingning, bliver stemmen luftfyldt. Hvis derimod stemmelæberne er konstant lukkede bagtil og kun svinger i den forreste del, fås knirkestemme. I en række indianske sprog kontrasterer knirkestemme med normal stemthed, mens normal stemthed i flere indiske sprog kontrasterer med luftfyldt stemme.

Klangen, der udgår fra stemmelæberne, modificeres ved passagen gennem hulrummene i de øvre taleorganer under artikulationen af vokaler og stemte konsonanter.