Almindelig stedmoderblomst (Viola tricolor) har, som det latinske navn siger, tre farver. Den vokser på let jord med lav pH.

.

Stedmoderblomst.

.

Almindelig stedmoderblomst (Viola tricolor).

.

Stedmoderblomst, flere arter i violfamilien, dels de vilde arter alm. stedmoderblomst (Viola tricolor) og agerstedmoderblomst (V. arvensis), som er hjemmehørende i Europa, dels en af de mest yndede haveplanter, stedmoder (V. x wittrockiana), der forekommer i en lang række hybrider baseret på V. tricolor og flere asiatiske og europæiske arter, fx den storblomstrede altai-stedmoderblomst (V. altaica) og gul viol (V. lutea). Krydsningerne påbegyndtes i England omkring 1800, og et halvt århundrede senere var et stort antal hybrider i dyrkning over hele Europa.

V. tricolor forekommer i to underarter, alm. stedmoderblomst (V. tricolor ssp. tricolor), der vokser på især sandet agerjord og overdrev og oftest har flerfarvet krone sammensat af hvidt, gult og blåviolet, og klitstedmoderblomst (V. tricolor ssp. maritima) med oftest ensfarvet, blå krone, som vokser i klitter. Agerstedmoderblomst vokser især på næringsrig agerjord. Se også viol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig