staurolit

Staurolit. Korsformet tvillingekrystal af staurolit fra Sankt Gotthard, Schweiz. Krystallen er en såkaldt gennemvoksningstvilling; hver af de aflange enkeltkrystaller er ca. 4 cm lange.

.

Artikelstart

Staurolit, (af gr. stauros 'kors' og lithos 'sten'), brunligt mineral, som krystalliserer monoklint, ofte som tvillingekrystaller, der danner et kors.

Den kemiske sammensætning er (Fe,Mg)2Al9(Si,Al)4O22(OH)2, hårdheden er 7-7,5, og massefylden 3,8 g/cm3. Staurolit findes i glimmerskifre, ofte sammen med kyanit og sillimanit.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig