Stator, (lat. 'den, der står fast', afledn. af stare 'stå'), den ikke roterende eller statiske del af en elektrisk maskine. I vekselstrømsmaskiner er statoren normalt koblet til det elforsyningsnet, maskinen forsyner eller forsynes fra. Statoren skal i dette tilfælde have mindst to viklinger for at skabe det nødvendige roterende felt. I jævnstrømsmaskiner danner statoren et felt med konstant retning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.