Stabelret, ret, der i middelalderen og indtil 1800-t. tilkom visse byer og gik ud på, at varer, der førtes gennem eller forbi byen, skulle oplægges og udbydes i salg inden for et tidsrum af i reglen tre dage. Stabelretten fik stor udbredelse i Tyskland, men synes ikke at have spillet nogen nævneværdig rolle i Danmark.