Støvletter
Officer af Nørrejyske nationale Regiment med støvletter af hvid ravndug til paradebrug, 1758. Rigsarkivet.
Støvletter
Licens: CC BY SA 3.0
Støvletter af sort klæde M/1835. På de nederste knapper kunne der fastgøres en svangstrop. Denne model var de sidste støvletter som anvendtes i den danske hær indtil omkring 1850. Nationalmuseet.
.
Licens: Nationalmuseet

Støvlet er et ældre ord for gamache. Ordet ses i nyere tid også anvendt om lette, kortskaftede støvler.

I den danske hær indførtes støvletter af gråt lærred i 1732 efter preussisk forbillede. Disse blev i 1740’erne erstattet af sorte og hvide lærredsstøvletter til hhv. daglig tjeneste og paradebrug.

Hærens støvletter nåede op over knæet og havde en svangstrop, som holdt dem fast på foden. Støvletterne var knappet hele vejen ned langs ydersiden. Igennem årene anvendtes mange forskellige typer knapper: Messing, tin, ben, læder og overtrukne.

I 1767 udgik de hvide støvletter, og de sorte skulle fremover være af blødt klæde. Støvletter udgik kortvarigt 1803-1808, og da de blev genindført, var de korte og af sort klæde. Fra 1822 skulle støvletterne bæres under bukserne og var således næsten ikke synlige. I 1828 genindførtes støvletter af hvid ravndug til paradebrug, og de skulle også bæres under bukserne. Støvletterne udgik helt, da der i 1850 blev indført støvler.

Støvletter blev anvendt af uberedne fra infanteriet og artilleriet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig