Squatter, person, der uden tilladelse slår sig ned på ubeboet jord eller på en andens ejendom.

Faktaboks

Etymologi
Ordet squatter er engelsk, afledning af squat 'sidde på hug', af middelengelsk squatten 'presse sig ned, ligge fladt eller i skjul', af oldfransk esquatir.

Især i Australien etablerede europæiske indvandrere sig efter at have købt hest, hunde og en flok får eller kvæg som squatters i ubeboede græsningsområder. Fra 1800-t.s midte anerkendte myndighederne bosætternes økonomiske betydning, og de fik efterhånden ret til at købe jorden.

I USA fik squatters vha. Homestead Act (1862) forkøbsret til den jord, hvor de havde slået sig ned.

Squatter er desuden den engelske betegnelse for slumstormer eller BZer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig