Spættet sæl (Phoca vitulina).

.

Spættet sæl er en 120-200 cm lang og 65-140 kg tung sæl. Nyfødte sæler er ca. 80 cm lange og vejer ca. 10 kg.

Faktaboks

Også kendt som

Phoca vitulina, spraglet sæl, fjordsæl

Den er vidt udbredt i Nordatlanten og det nordlige Stillehav. Nogle steder kan den vandre op ad floder og til tider opholde sig i længere perioder i ferskvand. I Canada findes bestande, der året rundt lever i ferskvand.

Spættet sæl skifter pels i juli-august. Spættet sæl bliver kønsmoden i en alder af 3-6 år. Parringen foregår i vandet mellem februar og oktober. Fødslen finder sted i april-juli, i visse sydlige regioner dog nogle måneder tidligere. Dieperioden varer 25-30 dage. Spættet sæls naturlige fjender er spækhugger, store hajarter og isbjørn.

Den er blevet jaget siden stenalderen. En begrænset fangst findes i dag ved Vestgrønland. Indtil begyndelsen af 1970'erne fandt en kommerciel udnyttelse sted ved Shetlandsøerne. I Norge blev mere end 1000 sæler slået ned i 1980-1986, og i Island måtte mere end 117.000 sælunger og 7300 voksne sæler lade livet i 1962-1987.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig