Spyt, tyktflydende, farveløs væske, der dannes af spytkirtler, som udmunder i mundhulen hos hvirveldyr, herunder mennesket. Spyt er konstant til stede i mundhulen, men mængden øges ved fødeindtagelse. Spyttet opblandes i føden under tygning og blødgør herved denne, hvilket letter synkningen og bringer opløste fødepartikler i kontakt med smagsløgene. Desuden fugter spyttet slimhinderne i munden og transporterer madrester, bakterier og afstødte slimhindeceller væk fra tænderne. Et menneske producerer 1-2 l spyt i døgnet, men hvis man ikke får væske, nedsættes spytdannelsen, og tørheden i munden giver tørstfornemmelse.

Spyt består overvejende af vand og mucus med et varierende indhold af slimstoffer, muciner, samt uorganiske stoffer som natrium (Na+), kalium (K+), klorid (Cl-), fosfat (PO42-) og bikarbonat (HCO3-) i koncentrationer svarende til blodets. Desuden findes i spyttet enzymet ptyalin (en amylase), som nedbryder stivelse til fordøjelige sukkerstoffer, og enzymet lysozym, som dræber mange bakterier.

Nedsat spytdannelse, fx ved visse sygdomme, fører til bakterieangreb på tænderne, generende tørhed i munden, talebesvær, nedsat smagssans og synkebesvær.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig