spunsvæg

Artikelstart

Spunsvæg, væg opbygget af lodretstående spunselementer. Mest almindeligt anvendes spunsjern, men pælelignende jernbetonelementer samt svinerygspløjede træplanker, især af hårdt tropisk træ, anvendes også.

Spunsvægge anvendes især til jordtrykspåvirkede indfatninger som ved kajkonstruktioner (se kajanlæg) og byggegruber. For at modstå jordtrykket er væggene i reglen forankrede til ankerplader eller pælebukke vha. vandretliggende stålankerstænger. Spunsvægge kan også gøres nogenlunde vandtætte og kan anvendes ved midlertidig tørlægning af begrænsede, lavvandede områder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig