springspidsmus

Springspidsmus. Spidsmusen lever fortrinsvis i tørre, klippefyldte egne, hvor den vha. den lange snude søger føde i revner og sprækker.

.

Artikelstart

Springspidsmus, Macroscelidea, pattedyrorden med 19 afrikanske arter. Springspidsmus har en længde på 17-58 cm inkl. hale, hvoraf halen udgør knap halvdelen. Farven varierer fra gul til næsten sort, men oftest med en lys øjering. Bagbenene er forlængede springben, og den lange, tynde hale fungerer som balanceorgan. Såvel øjne som ydre ører er store.

Springspidsmus lever af insekter og andre invertebrater, som de finder under blade og i hulheder vha. den lange, fleksible snude, der også har givet dem navnet elefantspidsmus. Det er dagaktive dyr, som fortrinsvis findes i tørre, stenede områder med beskeden bundvegetation. De fleste arter opretholder et kønsbestemt territorium, hvor hunner bortjager andre hunner, og hanner bortjager andre hanner. Hos visse arter holder parret sammen livet igennem.

Drægtighedsperioden er hos en af de større arter 42 dage, og de føder 1-2 ret veludviklede unger, der forbliver i reden de første par uger, hvorefter de følger moderen nogle få dage, inden de bliver helt selvstændige. Når springspidsmus føler sig truet, slår de hale eller bagben mod jorden på en karakteristisk måde, der tjener som trueadfærd over for indtrængende artsfæller og som advarselssignal om rovdyr. De større arter bruges i nogle områder som menneskeføde. Flere arter er truede, da deres naturlige habitater opdyrkes.

Tidligere henregnedes springspidsmusene til en familie inden for ordenen Insectivora (insektædere). DNA-undersøgelser støtter stærkt deres nuværende stilling som en selvstændig orden og antyder nogle interessante slægtskabsforhold, idet de knytter springspidsmusen til elefantgruppen (elefanter, klippegrævlinger og søkøer). De samme DNA-undersøgelser knytter også guldmuldvarpe og jordsvin til denne gruppering. Der fremtræder således et genetisk slægtskab mellem en række pattedyrordener, som alle er opstået i Afrika, og navnet Afrotheria er foreslået som en overorden, der samler disse grupper.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig