springmus

Familien består primært af små arter med kropslængder på 4-26 cm og halelængder på 7-30 cm. Springmus er karakteriseret ved at have stærkt forlængede bagben, hvor mellemfodsknoglerne ved de tre midterste tæer ofte er forenede, hvorved foden opnår forøget styrke; hos nogle arter er der kun tre tæer. Skinneben og lægben kan ligeledes helt eller delvis være sammenvoksede. De lange bagben benyttes ved spring på op til 3 m, hvis dyret trues af rovdyr som ørkenræv, ørkenlos eller slanger. Ørkenspringmus (Jaculus spp.) kan vertikalt hoppe op til 1 m. Springmus har desuden en meget lang hale, der anvendes som støtte, når dyret sidder på bagbenene, samt som balanceorgan, når det springer.

De er udbredt i et bælte fra det nordlige Afrika over Tyrkiet og Mellemøsten til Centralasien. Deres levesteder er ørken, halvørken og steppe, områder, der er karakteriseret ved ekstreme klimaforhold i form af hede, tørre somre og i nogle egne også kolde vintre. Som tilpasning hertil går adskillige springmusarter i dvale i varme eller tørre perioder.

Føden består især af frø og insekter, men en del arter kan ligeledes spise især sukkulente plantedele for at få opfyldt deres væskebehov. Dyrene drikker ikke vand, men klarer sig med det vand, der opstår gennem fordøjelse af føden. For at spare på vandet er urinen meget koncentreret.

Springmus er som regel nataktive og tilbringer de varme dagtimer i underjordiske gange, som udgraves vha. forbenene og de meget veludviklede tænder, mens bagbenene bruges til at sparke det udgravede materiale bort. Der er flere typer af gange, hvoraf nogle er forsynet med redekamre eller forrådskamre.

• mus