Sprængansats, inden for sprogvidenskab glottalt lukke, som kan forekomme som begyndelseslyd foran betonet vokal, fx foran aldrig i Det går aldrig godt. Sprængansats, der transskriberes [ʔ] og er særlig hyppig ved emfase, må ikke forveksles med stød og markerer i dansk alene grænser mellem ord eller stavelser, men har i en række andre sprog, fx arabisk, status som en ustemt klusil.