sportstøj

Sportstøj, specielt tøj til sportsudøvelse. Sportstøj blev først i 1900-t. et udbredt fænomen i den vestlige verden som følge af den voksende interesse for at dyrke sport og af konkurrencesportens udvikling. Tidligere adskilte sportstøjet sig ikke væsentligt fra hverdagstøjet, men fulgte formen i de skiftende moder. Den kvindelige ridedragt beholdt dog et maskulint præg og bidrog til en forenkling af kvindemoden. Med den moderne sports gennembrud, i Danmark fra 1860'erne, udvikledes efterhånden mere differentierede dragttyper til forskellige sportsgrene. I 1890'erne begyndte kvinder i stigende grad at dyrke sport, bl.a. tennis og cykling. I begyndelsen foregik dette i lange skørter og korsetter, men til cykling blev det moderne at bære knæbukser, bloomers (se Amelia Bloomer), med jakke til. Fra ca. 1910 brugte kvinder også bukser til anden sport, bl.a. skisport, og fra 1930'erne var det typiske sportstøj til begge køn lange bukser eller shorts samt jerseytrøjer med eller uden ærmer. Til konkurrencesport udvikledes specielle dragter, dels ensartet holdtøj til at repræsentere forskellige lande og klubber, dels tøj tilpasset elitesportsfolks specifikke behov. Anvendelsen af nye, lette og elastiske materialer i sportstøjet, fx nylon, lastex og lycra, har haft betydning for de sportslige præstationer. Fra 1980'erne har lycra været det foretrukne materiale til det meget kropsnære design i sportstøj, der fremviser formen.

Omkring 1920 begyndte modeskaberne at designe smart og funktionelt sportstøj, bl.a. til tennis. Med sportens voksende udbredelse samt sportstøjsindustriens udvikling vandt designersportstøj i stigende grad indpas i modebilledet; især fra 1970'erne blev sportstøjet gjort til mærkevarer, der også blev populære som modetøj. Se også badedragt og jogging (joggingtøj).