Sportler er en ældre betegnelse for diæter eller gebyrer til offentligt ansatte personer for en ydelse, ofte i lokalforvaltningen, fx for sognefogedens medvirken ved tvangsauktioner og udpantninger.

Faktaboks

Etymologi

via tysk Sportel fra latin. sportula, som er afledt af sporta 'kurv'

Også kendt som

sportel

Sportler var at betragte som et supplement til embedsmandens løn, der til gengæld var ret beskeden. Da sportlernes omfang varierede fra sted til sted, kunne der være en betydelig forskel på embedsmændenes samlede indkomster.

Fra 1861 var sportler en afgift som betaltes til de offentlige kasser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig