Spiserørskatar (oesophagitis)

Sygdomme i spiserøret (oesophagus) er meget hyppige. Den mest almindelige (reflukssygdom) skyldes tilbageløb af mavesyre til spiserøret. Mavesyren irriterer slimhinden, hvilket kan medføre synlig betændelse (refluksoesophagitis). Symptomerne på reflukssygdom er halsbrand, smerter bag brystbenet og undertiden tilbageløb af surt og bittert maveindhold til munden, især i foroverbøjet eller liggende stilling . Tilbageløbet skyldes svaghed i lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk og findes hyppigt samtidig med et brok (hiatushernie) i mellemgulvet. Tilbageløb af syre kan registreres ved målinger i den nederste del af spiserøret ved hjælp af en sonde. Ved kikkertundersøgelse (se gastroskopi) kan der hos halvdelen af patienter med reflukssygdom ses betændelsestegn i spiserørsslimhinden, og i svære tilfælde kan der udvikles sår eller forsnævring pga ardannelse. Sygdommen behandles med lægemidler, der nedsætter mavesyreproduktionen. Kirurgisk behandling, der styrker lukkemuskelfunktionen kan være nødvendig ved udtalte grader af tilbageløb. Indgrebet udføres oftest som kikkertkirurgi.

Eosinofil oesophagitis er en allergisk betinget irritation i spiserøret. Sygdommen er karateriseret ved synkebesvær og episoder med fastsiddende føde.

Andre former for spiserørskatar ses ved infektion med gærsvamp (candidiasis) eller virus, fx herpes eller CMV virus.

Indtagelse af stærke syrer eller baser ætser spiserøret, hvilket kan føre til perforation med betændelse af bindevævsrummet i midten af brysthulen (mediastinitis) med voldsomme smerter; selv med relevant behandling kan tilstanden være livstruende.

Kræft i spiserøret (cancer oesophagi)

optræder fortrinsvis hos patienter over 40 år, og der opstår ca. 300 nye tilfælde om året i Danmark. Sygdommen forekommer mere end dobbelt så hyppigt hos mænd som hos kvinder. Der er en sammenhæng mellem et stort tobaks- og alkoholforbrug og kræft i spiserøret. Sygdommen viser sig ved tiltagende synkebesvær og vægttab. Diagnosen stilles ved kikkertundersøgelse med biopsi. Svulsten kan hos ca. 20% fjernes kirurgisk, og 20% andre får strålebehandling og kemoterapi. Hvis behandlingen ikke fører til helbredelse, kan symptomlindring opnås ved at indlægge et kunstigt rør (stent) i spiserøret. Af de patienter, der opereres, overlever 20-30% mere end fem år. Godartede svulster i spiserøret forekommer sjældent.

Forstyrrelser i spiserørets transportfunktion

Spiserørskrampe ses ved en forstyrrelse af spiserørets muskelfunktion (motilitet) der medfører kraftige sammentrækninger ledsaget af smerter og synkebesvær. Årsagen er ukendt. Aldersbetingede motilitetsændringer viser sig omvendt ved for svage sammentrækninger under synkning. Forstyrrelser i motiliteten ses også ved manglende lukkemuskelafslapning (akalasi), parasitsygdommen Chagas' sygdom, Plummer-Vinsons syndrom og bindevævssygdommen sklerodermi.

Åreknuder i spiserøret (varices oesophagi)

Ved skrumpelever kan der forekomme forhøjet tryk i portåren, hvilket kan medføre dannelse af åreknuder nederst i spiserøret. Bristning af disse fører til stærk blødning og opkastning af blod (hæmatemese), som ofte er livstruende. Behandlingen består i indgift af medicin, der nedsætter trykket i åreknuderne samt kikkertbehandling med aflukning af åreknuderne ved påsætning af elastikker eller indsprøjtning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig