spilteori (politisk spilteori)

Spilteori har fundet vid anvendelse inden for samfundsvidenskaberne, herunder blandt andet ved studiet af international politik. Når en politisk aktørs handling afhænger af en anden aktørs handling, foreligger der en strategisk situation, der kan analyseres som et spil. Det mest berømte spil er fangernes dilemma, hvor der kun er to aktører, fx stater. Disse antages at være rationelle aktører, dvs. at de forsøger at maksimere en gevinst, fx økonomisk velfærd eller sikkerhed, og de skal begge vælge mellem to strategier, samarbejde eller ikke-samarbejde; i dette spil er gevinsterne konstrueret sådan, at resultatet normalt bliver ikke-samarbejde. Spillet har fundet anvendelse til forklaring af, hvorfor stater ikke samarbejder mere, end de gør. Selvom staterne enes om at samarbejde, vil der stadig ifølge dette spils opstilling være en fristelse til at snyde. Spillet anvendes derfor også til at understrege vigtigheden af at udvikle spilleregler, der gør det muligt at opnå optimalt samarbejde, herunder eventuelt sanktionsmuligheder mod dem, der ikke følger aftaler om samarbejde. Fx kan international handel være vanskelig at realisere, på trods af at den øger staternes velfærd. Mange stater lader sig friste til at indføre protektionistiske foranstaltninger, der gør resultaterne mindre gode (suboptimale) i forhold til, hvad de kunne være ved samarbejde. GATTs og nu Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler for international handel kan ses som eksempel på spilleregler, der er udviklet af stater mhp. at skabe optimalt samarbejde på det handelspolitiske område. EU's indre marked kan ses som et forsøg på at skabe optimalt samarbejde på det handelspolitiske område internt i EU.

De faktiske internationale forhold har naturligvis ikke alle den struktur, der angives ved fangernes dilemma. Spillet Chicken minder om fangernes dilemma ved, at der er en fristelse til at snyde. Men når den ene aktør har snydt, har den anden aktør ingen interesse i at snyde. Det gælder så at sige om at komme først. Der findes også simple koordineringsspil, hvor der ikke forekommer nogen interesse i at snyde, hvorfor det blot gælder om at blive enige om en strategi på forhånd, fx venstre- eller højrekørsel på vejene eller tilsvarende regler for international luftfart eller skibsfart.

Læs mere om spilteori.