spekulation

Spekulation, (af lat. speculatio 'iagttagelse, overvejelse', gen. speculationis, afledn. af specula 'udkigspost'), køb eller salg af varer, værdipapirer mv. med det motiv at udnytte senere prisændringer til at sælge eller købe igen for at få en fortjeneste. Spekulativ handel foregår løbende på de finansielle markeder og er med til at sikre, at markederne fungerer perfekt. Spekulation medvirker til at mindske prisforskelle og sikrer dermed, at prisen på de samme ydelser bliver ens. Spekulativt fremkaldte bevægelser i priserne på finansielle fordringer eller valuta påkalder sig ofte stor opmærksomhed. Disse opstår, når mange markedsdeltagere har de samme forventninger til den fremtidige prisudvikling: Ventes priserne at ville stige, vil det øge købelysten og dermed bidrage til prisstigninger og omvendt. Spekulative bobler opstår, når prisstigninger og prisfald alene fremkaldes af forventninger om hhv. højere og lavere priser i fremtiden. Markedet kan således blive drevet af skift i forventningerne med store prisændringer til følge, selvom de underliggende markedsforhold ikke har ændret sig. Dette kan medføre store kursændringer og øge volatiliteten i markedet. Store kursbevægelser kan imidlertid også være fremkaldt af forsigtighed: Man ønsker at sælge, fordi der er øget usikkerhed om den fremtidige udvikling, og ikke for at teste eller knække markedet.

Drastiske kursfald på aktiemarkederne som i 1929, 1987 og i de asiatiske lande 1997-98 er eksempler på bevægelser, som ofte udlægges som værende drevet af spekulation.