spejling

Artikelstart

Spejling er i matematik en afbildning i planen eller i rummet, som fastholder en linje i planen (henholdsvis en plan i rummet) og på symmetrisk vis ombytter punkter i de to halvplaner (henholdsvis halvrum) bestemt af den fastholdte linje (henholdsvis den fastholdte plan). En spejling bevarer afstande og vinkler, men vender orienteringen af figurer.

Faktaboks

Også kendt som

bilateral symmetri

Fysik

I fysikken er spejling en symmetritransformation, der finder anvendelse på visse kvantemekaniske systemer. Med spejlpunktet som nulpunkt i et treretvinklet koordinatsystem indebærer en sådan transformation, der ofte benævnes en paritetstransformation, at alle systemets koordinater (x,y,z) ombyttes med (−x, −y,−z). I matematisk forstand er dette en inversion mht. nulpunktet; transformationen er ensbetydende med en sædvanlig spejling i fx (x,y)-planen efterfulgt af en rotation på 180° omkring z-aksen. Ved paritetstransformationen overgår en højreskrue til en venstreskrue.

Mange kvantemekaniske systemer vil opføre sig ens før og efter en spejling. I 1957 påviste den kinesiskfødte amerikanske fysiker Chien-Shiung Wu (1912-97), at dette ikke gælder radioaktive betahenfald. Hendes opdagelse fik dybtgående konsekvenser for forståelsen af den naturkraft, der benævnes den svage vekselvirkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig