Spejderbevægelsen er en frivillig, upolitisk børne- og ungdomsbevægelse. Bevægelsens formål er at uddanne børn og unge til at tage ansvar for sig selv, andre og samfundet med udgangspunkt i spejderloven, spejderløftet og tre principper: pligten mod Gud, pligten mod andre og pligten mod sig selv. Bevægelsens pædagogiske grundlag sammenfattes ofte under overskriften spejdermetoden, der blandt andet omfatter friluftsliv, learning by doing og organisering af arbejdet i mindre grupper, såkaldte patruljer.

Spejderbevægelsens organisering

Aktiviteterne, som spejderne deltager i, er det synlige udtryk for spejderarbejdet, men bag det ligger et pædagogisk system, der siden udformningen omkring 1907 løbende er blevet tilpasset og videreudviklet.

.

Spejderbevægelsen er organiseret i to verdensforbund: WOSM, The World Organization of the Scout Movement, som har både pige- og drengemedlemmer, og WAGGGS, The World Association of Girl Guides and Girl Scouts, der næsten alene har piger som medlemmer. WOSM og WAGGGS har henholdsvis 45 og 8,9 millioner medlemmer. Begge organisationer har konsultativ status i flere FN-organisationer.

Spejderbevægelsen i Danmark omfatter fem internationalt anerkendte korps, som er repræsenteret i WOSM og WAGGGS gennem henholdsvis Danish Scout Council (tidligere Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere) og Pigespejdernes Fællesråd, Danmark:

De fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark samarbejder om nationale projekter i foreningen Spejderne. Derudover findes der i Danmark flere andre spejderkorps, som ikke er medlemmer af de internationale spejderforbund. Det gælder blandt andet De Gule Spejdere i Danmark, Adventistspejderne (en del af Syvendedags Adventistkirkens Børne-, Ungdoms- og Spejderforening, SABIS) og Metodistkirkens Spejdere. I Grønland og i Færøerne findes også spejderkorps (se Grønlands Spejderkorps).

Det lokale spejderarbejde i Danmark

Siden 2012 har alle internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark samarbejdet om at arrangere fælles lejre, Spejdernes lejr, omkring hvert 4. år. De nye fælles lejre har erstattet de lands- og korpslejre, som hvert korps indtil arrangerede. Billedet ses spejdere, som dannede en kilometerlang slange gennem lejren for at fejre åbningen af Blå Sommer, der var navnet på DDS' egne nationale lejre..

.

De lokale spejdergrupper er kernen i spejderarbejde i de forskellige danske spejderkorps. Grupperne er organiseret som lokale foreninger og består normalt af to til fem enheder, som er inddelt efter spejdernes alder. Hver enhed består af et antal mindre grupper med hver tre til otte spejdere.

Spejderenhederne ledes af frivillige, der hovedsagelig rekrutteres blandt unge eller voksne spejdere og forældre. De fleste ledere har gennemgået forskellige uddannelsesprogrammer inden for de forskellige korps. Foruden de lokale grupper har hvert korps regionale afdelinger, der især arbejder med koordinering af samarbejdet på tværs af de lokale grupper og planlægning af større lejre eller turneringer.

I Danmark ejer korpsene, de regionale afdelinger og grupperne desuden cirka 500 spejdercentre, lejrpladser og hytter, som anvendes til lejre, ture og lederuddannelse.

Spejderbevægelsens udvikling

Spejderbevægelsens stifter, Robert Baden-Powell, og hans kone, Olave. Postkort fra ca. 1920.

.

Spejdervægelsen startede i 1908, da den engelske officer Robert Baden-Powell samlede sine ideer til en ny ungdomsbevægelse for drenge i bogen Scouting for boys. Baden-Powell havde egentlig tænkt, at hans ideer skulle bruges i eksisterende børne- og ungdomsforeninger såsom Boys Brigade (der også var en inspiration for grundlæggerne af FDF) og KFUM, men spejderbevægelsen blev i stedet en ny, selvstændig bevægelse.

Efter at børnene selv var begyndt at danne troppe i 1908 i England, blev drengene i 1910 samlet i The Scout Association, mens pigespejderne i England blev kaldt girl guides og organiseret i The Girl Guides Association (på amerikansk-engelsk kaldes pigespejdere dog girl scouts og er i USA organiseret i Girl Scouts USA).

I Danmark opstod de første spejdertroppe i 1909 og de første korps, Det Danske Spejderkorps (DDS) og Det Danske Pigespejderkorps (DDP), blev grundlagt året efter. I 1910 fik England også sine første spejderkorps.

Den internationale spejderbevægelse for drenge (WOSM) blev grundlagt i 1920 og Pigespejdernes verdensforbund (WAGGGS) under ledelse af Olave Baden-Powell blev grundlagt i 1928. I samme periode indledtes også traditionen med jævnlige internationale spejderlejre, jamboreer. Den første fandt sted i London i 1920 og den anden i 1924 i Ermelunden, nord for København.

Grundlæggelsen af de internationale spejderorganisationer var en reaktion på, at spejderbevægelsen begyndte at blive en global snarere end en britisk bevægelse. Bevægelsen var dog stadig primært udbredt i Vesten. Spejderarbejdet i koloniserede områder var begrænsede, og landene i Østblokken under Den kolde krig dannede de fleste steder egne politiske ungdomsbevægelser.

Med afkoloniseringen oplevede bevægelsen frem imod 1970’erne stor vækst i ulandene, mens medlemstallet i Vesten gik tilbage. I Danmark viste ændringerne sig blandt andet ved, at korpsene fik samarbejdsprojekter med spejdere i Sudan, Mongoliet, Rwanda og Tunesien. Projekterne omfattede både konkret udviklingsbistand og aktiviteter, der skulle give danske spejdere forståelse for det samfund, som projekterne foregik i.

1970’erne var også en periode, hvor spejderbevægelsen blev ramt af tidens nye syn på køn. WOSM begyndte i 1977 at tale om deres medlemmer, som ”unge mennesker” i stedet for ”drenge”, og i Danmark blev DDS og DDP i 1973 til Det Danske Spejderkorps med blå uniformer og kvindelige og mandlige medlemmer. KFUM-Spejderne og KFUK-Spejderne (i dag De grønne pigespejdere) forhandlede om en sammenlægning flere gange i den samme periode uden held. I 1982 begyndte KFUM-Spejderne at optage piger, mens De grønne pigespejdere stadig kun optager kvindelige medlemmer.

Internationalt har spejderbevægelsen efter Jerntæppets fald i 1989 spredt sig til Øst- og Centraleuropa. I Danmark har spejderbevægelsen efter år 2000 været kendetegnet ved et stadig tættere samarbejde mellem de forskellige korps. Korpsene driver i fællesskab foreningen Spejderne, der blandt andet organiserer fælles nationale lejre kendt som Spejdernes lejr, som blev afholdt første gang i 2012.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig