Et spørgsmålstegn er et sætningstegn, der markerer, at noget er ment som et direkte spørgsmål, fx Hvad hedder du? Der sættes kun ét spørgsmålstegn ved flere spørgsmål i samme sætning, fx Ønsker De øl, eller vil De have vin til maden?, og intet ved indirekte spørgsmål, fx Jeg ved ikke, hvad du hedder. Efter retoriske spørgsmål konkurrerer spørgsmålstegn med udråbstegn, fx Er du døv? eller Er du døv! Der bruges stort bogstav efter spørgsmålstegn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig