spædbarnsdepression

Artikelstart

Spædbarnsdepression, tilstand med apati, manglende mimik og spisevægring, evt. fulgt af vægttab. Den kan opstå hos normale spædbørn, der pludselig berøves omsorg og stimulation, fx ved at blive ladt alene af en psykisk syg eller misbrugende mor. Reaktionen ses også i samfund, hvor spæde bliver indlagt på sygehuse eller anbragt på institutioner uden tilstrækkelig normering eller omsorg for børnene.

Symptomerne kan forsvinde helt, hvis tilstanden ikke har varet for længe. Fortsætter den følelsesmæssige frustration af barnet, kan der opstå vedvarende forstyrrelser i barnets senere tilknytning til andre, såkaldte tilknytningsforstyrrelser.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig