sortterne

Sortterne, Chlidonias niger, lille, mørk terne (22-24 cm), udbredt ved ferskvand mellem ca. 45° og 60° n.br. i Europa og Vestasien og desuden i Nordamerika. I Vesteuropa er den pletvist udbredt og gik stærkt tilbage gennem 1900-t. Det gælder også i Danmark, hvor bestanden er på 30-40 par, de fleste i Vejlerne i Nordjylland.

Sortternen yngler ved klarvandede, planterige søer med rigelig forekomst af insekter, og tilbagegangen skyldes formentlig især afvanding og forurening. De europæiske sortterner overvintrer langs Vestafrikas kyster.

Hør sortternen:

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig