sortspætte

Sortspætte.

.

Sortspætte, Dryocopus martius, stor spætte (45-47 cm), udbredt i skovklædte egne i det meste af Europa og Nordasien. Dragten er helt sort bortset fra issen (hannen) eller nakken (hunnen), der er rød; næbbet er lyst hornfarvet. Føden udgøres for en stor del af myrer.

Fra Sverige er arten i 1960'erne indvandret til Nordsjælland (første ynglefund 1961) og Bornholm, og fra Tyskland er den siden indvandret til Sønderjylland. I Østdanmark har sortspætten kun spredt sig langsomt til andre dele af Sjælland, men den vestlige bestand nåede hurtigt Midt- og NØ-Jylland, der i dag er det vigtigste område for arten. I alt tæller den danske bestand 200-300 par. Se også spætter.

Hør sortspætten:

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig