sonoritet

Sonoritet, (afledn. af lat. sonorus 'klingende, klangfuld'), fonetisk træk ved talelyde, der dels er klangfyldige, fordi de er stemte, dels dannes med så åben talekanal, at de er støjfri. Sonoritet, der er karakteristisk for vokaler, nasalkonsonanter og likvider, er grundlaget for opdelingen af konsonanter i sonoranter og obstruenter.

I mange sprog, også dansk, bygges stavelserne op efter det såkaldte sonoritetsprincip, således at stavelsens kerne udgøres af en vokal, hvis nærmeste naboer er sonorante konsonanter; fjernest fra vokalen findes obstruenterne, jf. fx klump, prins og slurk. På grundlag af stavelsens opbygning kan der opstilles et sonoritetshierarki fra de mest til de mindst sonore lyde omfattende vokaler, halvvokaler, likvider, nasaler, frikativer og klusiler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig