Son, afrocubansk musikstil med rødder i mødet mellem spansk guitarmusik og afrikanske rytmer. Son opstod blandt den cubanske landbefolkning, og navnet anvendes ofte bredt om den traditionelle landlige musik, men også i byerne dyrker populære grupper son i den mere rytmisk prægede montuno-stil. Son danner grundlag for flere andre latinamerikanske stilarter, bl.a. salsa. Son er den mest dominerende musikstil inden for cubansk sang og dans samt det mest fremtrædende element i den populære latinamerikanske dansemusik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.