Sommerfugleorkidé, Psychopsis, slægt i orkidéfamilien med fem arter, udbredt i tropisk Amerika. Det er epifytter med store, op til 10 cm høje, gule blomster med rødbrune pletter. De tre øverste blosterblade er meget smalle og ligner følehorn, de tre nedadvendende er bredere og kan minde om sommerfuglevinger. Nogle af arterne og deres hybrider er populære drivhusplanter. Hele slægten inkluderedes tidligere ofte i den store tropiske orkidéslægt Oncidium med 420 arter.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.