somatostatin

Somatostatin, lille protein (14 aminosyrer), der bl.a. hæmmer frigivelsen af væksthormon (somatotropin) fra hypofysen. Somatostatin produceres både af hormonceller i bugspytkirtlen og mave-tarm-kanalen samt af mangfoldige nerveceller i hjernen og det perifere nervesystem. Det hæmmer frigivelsen til blodet af en række hormoner via receptorer i de hormonproducerende cellers membraner; radioaktivt mærket somatostatin kan derfor anvendes til lokalisering af hormonproducerende svulster og til behandling af overproduktion af hormoner.

Der findes også somatostatinproducerende svulster (somatostatinomer), men de er sjældne.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig