Somaliere, somalitalende folk i Somalia og Etiopien; permanente somaliske befolkninger findes desuden i Kenya, Djibouti og den nordlige del af Tanzania (se somali); antal ca. 17 mio. Somalierne er sunnimuslimer. Et decentraliseret politisk system, som er opbygget på patrilineære klaner, synes at være det mest dominerende. Som resultat af 1990'ernes borgerkrig i Somalia flygtede ca. 1 mio. somaliere fra landet. Det anslås, at der bor ca. 11.000 somaliske indvandrere i Danmark samt ca. 8000 efterkommere (2015).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.