Solglød, Crassula coccinea, opret, ca. 60 cm høj, sukkulent plante i stenurtfamilien, der stammer fra Sydafrika. Bladene, som er 12-25 mm lange og 4-15 mm brede, sidder parvis modsat. Blomsterne er blodrøde og sidder i en skærm i toppen af skuddene. Solglød dyrkes som stueplante.