Solenoide, (af gr. solen 'rør, rende' og -oide, af eidos 'form'), cylindrisk, elektrisk spole, hvis længde er meget større end dens diameter. Den vikles af ledende tråd, og vindingerne er isoleret fra hinanden. Når der løber en strøm i solenoiden, dannes et magnetisk felt i og omkring den. Solenoiden virker som induktor og benyttes fx i et elektrisk filter.