Solenodonter er en familie af rottelignende, giftige pattedyr i ordenen Eulipotyphla. Der kendes kun to nulevende arter: Atopogale cubana fra Cuba og Solenodon paradoxus fra Hispaniola.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet solenodont kommer af græsk solen 'rør, rende' og odous 'tand', genitiv odontos.
- Også kendt som
-
Solenodontidae
Begge arter har et meget forlænget, fleksibelt snudeparti og små øjne. Kroppen er dækket af en sort, grå eller brun pels; hale og fødder er nøgne. Der er fem tæer på både for- og bagben, og forbenene er forsynet med kraftige gravekløer. Solenodonter har en kropslængde på 28-39 cm, halelængde på 18-25 cm og vejer omkring 1 kg.
Solenodonterne er nataktive og findes fortrinsvis i skovområder og tæt buskads. De klatrer glimrende, men tilbringer størstedelen af tiden på jorden. Dagen tilbringer de i hule træer, klippesprækker eller huller, som de selv har gravet. De lever især af hvirvelløse dyr, men kan også tage mindre hvirveldyr, frugt og grønt. Levende bytte lammes med en giftig væske, som produceres i spytkirtlerne.
Begge arter regnes for stærkt truede, dels fordi deres naturlige levesteder forsvinder, dels fordi de jages af hunde og katte, som kom til øerne sammen med europæerne. To andre arter menes at være uddøde i historisk tid. Den ene af disse, S. arredondoi, regnes for en af kæmperne blandt insektæderne. Den målte 45-55 cm i længden og vejede op til 2 kg.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.