Solguden Re i sin natlige vædderskikkelse på vej gennem underverdenen i solbåden. Fra Ramses I's grav.
Solbåd fra Ankhesenasets Dødebog
Solguden, her som den opgående sol med skarabæ-ansigt, sammen med andre guder i sin solbåd. Fra en Dødebog, hvis ejer ses bagest i hvid kjole.
Solbåd fra Ankhesenasets Dødebog
Bibliothèque Nationale de France.

Solbåden var hos oldtidens egyptere symbol på Solens og livets gang. De tænkte sig solens færd over himmelen som en sejlads. Om dagen sejlede solguden over himmelen i sin dagbåd, om natten gennem underverdenen i sin natbåd.

Solbåden lignede en almindelig egyptisk båd, men den kunne være udsmykket med falkestandarter og andre gudesymboler samt være bemandet med guder og stjerner. Rester af en 30 m lang solbåd i teglsten er fundet i Abu Ghurab nord for Memphis. Båden stammer fra et soltempel, som blev opført ca. 2400 f.v.t. af kong Niuserre fra det 5. dynasti.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig