solarium

Solarium, apparat, der bestråler kroppen med ultraviolette stråler, hovedsagelig UV-A-lys. Strålerne øger mængden af melanin i huden, hvorved den får sin solbrune farve.

Faktaboks

etymologi:
Ordet solarium er latin og betyder 'terrasse, balkon', afledning af solaris 'som har forbindelse med solen, sol-'.

Kortbølget ultraviolet lys (UV-B-lys), der er hovedårsagen til sollysets skadevirkninger, er delvis fjernet fra nyere solarier. Overdrevent solariebrug kan imidlertid give skader, især tidlig ældning af huden og hudkræft.

Solariet, der kom frem i 1980'erne, er en videreudvikling af højfjeldssolen. Solarier findes både som fuld kropssol, ansigtssol, stå-op-sol og privatsol, hvor kun én side belyses ad gangen. Se også solbrændthed, solbadning og rynker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig