Sohytte, lille, flytbart hus, som anvendes på græsmarker til opstaldning af drægtige og farende søer, normalt med en gruppe bestående af 6-8 dyr. Hytterne skal flyttes på marken i løbet af året dels for at fordele gødningen, dels for at forhindre spredning af sygdomme. Desuden flyttes hytterne hvert år til en ny græsfold.