Sofrosyne, (af gr. sophrosyne 'besindighed, mådehold, selvdisciplin', afledn. af sophron 'klog, besindig'), en af de fire traditionelle kardinaldyder (se dyd). Sofrosyne analyseres i Platons Charmides; i Staten er det den dyd, der skal holde begæret i skak; den er nødvendig for alle befolkningsklasser og består i en form for selverkendelse: Enhver skal kende sin plads og lade fornuften styre drifterne.