sofa

Sofa, siddemøbel til flere personer. Ligesom divanen og ottomanen er sofaen inspireret af de lave, især tyrkiske siddemøbler, der overvejende består af tæppedækkede madrasser og puder.

Faktaboks

etymologi:
Ordet sofa kommer via fransk fra tyrkisk sofa 'forhøjning dækket med tæpper, (gennem)gang', af arab.isk suffa 'afsats, hylde, bænk'.

Sofaen, der kendes i Europa fra 1700-tallet, bestod af et skelet af træ (senere af metal), der blev polstret og betrukket. Den fortrængte i anden del af 1800-tallet de forskellige, ofte lettere siddemøbler, der var kommet frem i 1700-tallet.

Siden har sofaen været hovedstykket såvel i borgerskabets faste møblement som i en nyere, uformel interiørstil. En sovesofa har udtræk eller anden anordning til omdannelse af møblet til seng.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig