Socinianisme, reformatorisk, antitrinitarisk retning, opstået ved midten af 1500-t. og præget af den italienske humanist Fausto Sozzini (lat. Faustus Socinus, 1539-1604). I lighed med andre af samtidens kætterske bevægelser forkastede socinianismen treenighedsdogmet og fremhævede Jesu budskab som kristendommens kerne. I Basel udgav Sozzini bogen De Jesu Christo servatore (1578), der tolker Jesus som et etisk forbillede og ikke som frelser samt afviser begrebet arvesynd. Få år senere flyttede Sozzini til Polen, hvor bevægelsen blev kirkeligt institutionaliseret og drev en skole og et bogtrykkeri i Raków; efter i 1658 at være blevet forbudt af kong Jan 2. Kasimir levede den en tid videre i Transsylvanien. For oplysningstidens diskussioner om forholdet mellem tro og viden spillede socinianernes skrifter en vis rolle; deres idégrundlag blev siden overtaget af unitarismen.